Hvor meget tjener en revisor?

En revisor tjener typisk 62.739 kr. om måneden før skat, men så meget lander ikke på kontoen. Efter AM-bidrag og skat får en revisor omkring 39.055 kr. udbetalt. De knap 23.700 kr., der forsvinder undervejs, går til AM-bidrag på 8 procent og A-skat. Det er den udbetalte løn, der afgør, hvad du reelt har at betale husleje, købe ind og spare op for. Tallene bygger på lønnen for 14.035 revisorer og viser, hvad der er tilbage, når skatten er betalt.

En revisor får omkring 39.055 kr. udbetalt om måneden. Det svarer til en bruttoløn på 62.739 kr., hvor AM-bidraget tager 5.019 kr. og skatten cirka 18.665 kr. Tilbage står de 39.055 kr., der reelt kan bruges på faste udgifter og opsparing.

Bruttolønnen dækker mere end det, du ser på kontoen. Oven i den kontante løn indbetales der typisk 12-15 procent af lønnen i pension, hvor arbejdsgiveren betaler størstedelen, og de penge beskattes ikke nu og kommer derfor ikke til hånden. Pensionen er penge, du sparer op til senere, ikke penge du kan bruge i denne måned. Derfor er den udbetalte løn et mere ærligt billede af, hvad en revisor har at leve for, end bruttolønnen på lønsedlen.

Halvdelen af alle revisorer får mellem 32.199 kr. og 46.697 kr. udbetalt. Hvor du lander i det spænd afhænger af erfaring, titel og om du er ansat i et privat revisionshus eller i det offentlige.

Bruttolønnen på 62.739 kr. bliver beskåret ad flere omgange, før den bliver til udbetalt løn. Først trækkes AM-bidrag på 8 procent, hvilket for en revisor er 5.019 kr. om måneden. AM-bidraget betales af hele lønnen, før den egentlige indkomstskat beregnes.

Af det, der er tilbage, betaler du kommuneskat på omkring 25 procent og bundskat, mens et personfradrag friholder de første 54.100 kr. om året for skat. Samlet ryger cirka 38 procent af bruttolønnen til AM-bidrag og skat. For en revisor betyder det omkring 18.665 kr. i skat oven i AM-bidraget.

Pensionen er den tredje post, der gør, at ikke hele lønpakken kommer til hånden. En del af den samlede løn sættes ind på en pensionsordning hver måned. De penge beskattes ikke nu, men først når de bliver udbetalt som pension. De er altså ikke tabt, men de kan ikke bruges før pensionsalderen.

Der er tydelig forskel på, hvad en revisor får til hånden i det private og i det offentlige. En revisor i et privat revisionshus får omkring 40.957 kr. udbetalt om måneden mod en bruttoløn på 66.470 kr. I det offentlige er den udbetalte løn omkring 36.621 kr. ved en bruttoløn på 57.979 kr.

Forskellen på cirka 4.300 kr. til hånden skyldes, at de store revisionshuse betaler højere grundløn og oftere bonus. Til gengæld har offentligt ansatte revisorer typisk en højere pensionsprocent, ofte omkring 17 procent, hvor arbejdsgiveren betaler størstedelen. En del af det, en offentligt ansat revisor får mindre til hånden, bliver altså sparet op til pension i stedet.

Der er konkrete måder at få mere udbetalt på. Fradrag for fagforening og a-kasse trækkes automatisk fra den skattepligtige indkomst. I 2026 kan du få fradrag for op til 7.000 kr. i fagforeningskontingent, og der er intet loft på fradraget for a-kasse. De fleste revisorer er medlem af Djøf eller CA, der fungerer som både fagforening og a-kasse for akademikere.

Har du langt til arbejde, tæller befordringsfradraget. Med mere end 12 kilometer hver vej får du 3,17 kr. pr. kilometer for strækningen mellem 25 og 120 kilometer om dagen. For en revisor med 30 kilometer hver vej bliver det hurtigt flere tusinde kroner om året i fradrag. Reglerne står på skat.dk.

Lønforhandlingen er det andet sted med mest at hente. Fordi topskatten først rammer højere oppe, går en lønstigning på medianniveau næsten ubeskåret videre til den udbetalte løn efter AM-bidrag og almindelig skat. Vil du hellere spare op end have pengene nu, kan ekstra pensionsindbetaling reducere den skattepligtige indkomst og dermed skatten i år med høj løn eller bonus. Du kan regne på din egen situation med lønberegneren.

En revisor på medianlønnen betaler ikke topskat. Topskatten på 7,5 procent rammer først, når den personlige indkomst efter AM-bidrag overstiger 777.900 kr. om året i 2026. En revisor med 62.739 kr. om måneden ligger under den grænse.

Til gengæld betaler mange revisorer en smule mellemskat. Den sætter ind ved 641.200 kr. efter AM-bidrag, hvilket svarer til en månedsløn i omegnen af 58.000 kr. En revisor på medianlønnen betaler derfor 7,5 procent i mellemskat, men kun af den del af årslønnen, der ligger over grænsen.

Topskatten bliver først for alvor relevant længere oppe ad karrierestigen. Den øverste fjerdedel af revisorer tjener 78.865 kr. om måneden eller mere, og her nærmer man sig topskattegrænsen. På manager- og partnerniveau er topskat de faste vilkår, og partnere i de store revisionshuse rammer i mange tilfælde også den nye toptopskat på 5 procent, der gælder indkomst over 2.592.700 kr. om året.

En revisor mellem 25 og 29 år får omkring 34.742 kr. udbetalt om måneden. Det er cirka 4.300 kr. mindre end en revisor på medianlønnen, og forskellen vokser med erfaring, ansvar og titel.

De første år som assistent og senior handler om at bygge erfaring og rutine op. Lønnen stiger mærkbart, når du bliver manager med ansvar for kunder og team. Det største spring kommer med titlen statsautoriseret revisor, der kræver en bestået eksamen og giver ret til at underskrive regnskaber for større og børsnoterede virksomheder. Statsautoriserede revisorer ligger klart over gennemsnittet i løn.

Øverst sidder partnerne, der både har fagligt ansvar og en andel i revisionshusets overskud. Her er den udbetalte løn mange gange højere end for en nyuddannet, men det er også her, topskat og toptopskat tager den største bid af hver ekstra krone. Vil du se, hvordan din løn står i forhold til beslægtede fag, kan du sammenligne med en finansrådgiver, en finansanalytiker eller lønnen for andre erhverv.