Hvor meget tjener en speciallæge?

En speciallæge på medianen har en bruttoløn på 103.891 kr. om måneden, men det er ikke det beløb, der lander på lønkontoen. Til hånden er tallet 57.730 kr. om måneden. Forskellen er stor, fordi AM-bidrag og indkomstskat tilsammen tager omkring 44 procent af bruttolønnen, og fordi en pensionsindbetaling på op mod 20 procent af lønnen sættes til side, før pengene når frem. En speciallæge tjener godt, men det er de 57.730 kr., ikke den høje bruttoløn, der afgør, hvad der er tilbage til huslån, opsparing og forbrug hver måned.

De 57.730 kr. om måneden er, hvad en speciallæge midt i lønspændet har tilbage, når AM-bidraget på 8.311 kr. og skatten på 37.850 kr. er trukket fra bruttolønnen på 103.891 kr. Bruttolønnen dækker mere end det, du frit kan bruge. Oven i den ligger et pensionsbidrag til Lægernes Pension på omkring 19 til 20 procent af den pensionsgivende løn. Den indbetaling står på lønsedlen, men kommer ikke til hånden nu, og den beskattes først, når pensionen bliver udbetalt mange år senere. Med en timeløn på 624 kr. før skat er speciallægen blandt de bedst lønnede faggrupper i sundhedsvæsenet, men afstanden fra bruttoløn til udbetaling er tilsvarende stor. For lægen selv betyder det et højt rådighedsbeløb, men også at kontrakten lover mere, end kontoen viser.

Tre ting adskiller bruttolønnen fra det udbetalte. Først trækkes AM-bidraget på 8 procent, som for medianspeciallægen er 8.311 kr. om måneden. Af resten beregnes indkomstskatten, der lander på 37.850 kr. Tilsammen forsvinder omkring 44 procent af bruttolønnen, før den rammer kontoen. Det er ikke en særlig hård beskatning af læger, men følgen af, at en speciallægeløn er høj nok til at ligge langt over bundfradragene og et godt stykke inde i topskatten. Oven i skatten kommer pensionen. En stor del af den samlede løn sættes af til Lægernes Pension, før du ser pengene, og den del optræder hverken på skatteopgørelsen eller på lønkontoen nu. Derfor ser en speciallæges lønseddel markant større ud end det beløb, banken viser den 1. i måneden.

Ja. Topskatten rammer en speciallæge på en fast del af lønnen, ikke kun de øverste kroner. Med en median på 103.891 kr. om måneden er årslønnen omkring 1,25 mio. kr. Efter AM-bidraget ligger den personlige indkomst tydeligt over både mellemskattegrænsen på 641.200 kr. og topskattegrænsen på 777.900 kr., som begge gælder i 2026. Mellemskat og topskat er hver på 7,5 procent og lægges oven på bundskat og kommuneskat af den øverste del af indkomsten. Toptopskatten på 5 procent, der først sætter ind ved 2.592.700 kr., rammer derimod kun de allerhøjest lønnede overlæger og praksisejere. Konsekvensen er, at speciallægen betaler topskat af en betydelig del af sin løn, og at marginalskatten på den sidst tjente krone ligger omkring 56 procent.

En stor del af en speciallæges løn kommer fra vagter, rådighedstjeneste og faste tillæg oven på grundlønnen, og i vagttunge specialer fylder det meget. Skattemæssigt er der ingen genvej. Vagthonorarer og rådighedstillæg er almindelig personlig indkomst på linje med grundlønnen, og der er intet skattefrit ved en nattevagt eller en weekendtjeneste. Det eneste særlige er, at vagthonorarer er pensionsgivende med et pensionsbidrag på 10 procent. Fordi en speciallæge i forvejen betaler topskat, beskattes hver ekstra vagt med den høje marginalskat. Af et ekstra vagthonorar lander under halvdelen på kontoen, når AM-bidrag, bundskat, mellemskat, topskat og kommuneskat er betalt. En ekstra vagt giver stadig mere i hånden, men langt mindre end satsen på lønsedlen antyder.

Bag ét løntal gemmer der sig to meget forskellige måder at være speciallæge på. Langt de fleste er ansat på et hospital i en region som afdelingslæge eller overlæge. Her er lønnen A-indkomst, forhandlet i overenskomsten mellem Danske Regioner og lægernes organisationer, og både skat og pension er trukket, før pengene udbetales. Blandt privatansatte speciallæger ligger udbetalingen på næsten det samme, omkring 56.343 kr. mod 56.938 kr. i regionerne, så sektoren rykker mindre, end man skulle tro. Den store forskel er den privatpraktiserende speciallæge med ydernummer, som driver egen klinik under Speciallægeoverenskomsten. Her er der ikke tale om en fast løn, men om honorarer fra regionen og egne patienter, hvor lægen selv betaler klinikkens udgifter, selv står for pensionen og beskattes af overskuddet. Indkomsten kan være højere, men den svinger mere, og en større del af ansvaret for opsparingen ligger hos lægen selv.

Selv med en høj marginalskat er der greb, du selv styrer. Kontingent til Lægeforeningen eller Foreningen af Speciallæger er fradragsberettiget med op til 7.000 kr. om året, og bidrag til a-kasse kan trækkes fra uden loft. Kører du langt til hospitalet, giver befordringsfradraget 3,17 kr. pr. km for den daglige strækning mellem 25 og 120 km, og for en speciallæge, der pendler, bliver det hurtigt flere tusinde kroner mindre i skat om året. Du kan se de aktuelle satser og regler hos Skattestyrelsen. Overenskomsten giver desuden et frit valg. Den del af pensionsbidraget, der ligger over 15 procent af lønnen, kan du få udbetalt som løn i stedet for at spare op, hvis du hellere vil have pengene nu, og den nye fælles overenskomst på lægeområdet har en fritvalgskonto, hvor en del af lønnen kan veksles til løn, pension eller frihed. Vil du regne på din egen situation, kan du bruge lønberegneren.

En speciallæge starter højt og stiger derfra. De 25 procent lavest lønnede får omkring 51.322 kr. om måneden til hånden, medianen er 57.730 kr., og den fjerdedel, der tjener mest, får over 63.448 kr. De yngste speciallæger ligger omkring 51.886 kr., og herfra trækker anciennitet, funktions- og kvalifikationstillæg og skiftet fra afdelingslæge til overlæge lønnen opad. Selve grundlønnen er nogenlunde ens på tværs af specialer, så den største forskel mellem to speciallæger er ofte, hvor mange vagter de tager. Til sammenligning får en læge uden speciale 46.151 kr. til hånden, og en sygeplejerske 30.254 kr., hvilket viser, hvor meget specialet og årene løfter lønnen inden for sundhedsvæsenet. Flere fag kan du sammenligne i oversigten over erhverv.