Hvor meget tjener en sportsudøver?

En sportsudøver i Danmark har en median-bruttoløn på 39.650 kr. om måneden, men det er ikke det beløb, der lander på kontoen. Efter AM-bidrag og skat er der typisk 25.956 kr. tilbage til hånden. Forskellen på knap 13.700 kr. går til AM-bidrag og indkomstskat, og oveni bliver der sat penge til side i pension, som heller ikke udbetales nu. Tallet dækker over et stort spænd. Nogle ligger på klubbernes mindsteløn, mens topspillere og atleter med sponsorindtægter tjener langt mere. Mange sportsudøvere får desuden en del af deres indkomst som præmiepenge og støtte, hvor der slet ikke trækkes skat ved udbetalingen.

Medianen for en sportsudøver er 25.956 kr. udbetalt om måneden. Det svarer til en bruttoløn på 39.650 kr., hvor AM-bidrag og skat er trukket fra. Halvdelen tjener mere, halvdelen mindre, og spændet er bredt og går fra omkring 19.060 kr. i den nederste fjerdedel til 36.812 kr. i den øverste. I den private sektor, hvor de fleste kontraktspillere hører til, er nettolønnen højere, omkring 30.507 kr. om måneden. Til sammenligning får en beslægtet sportstræner omkring 23.561 kr. og en friluftsvejleder omkring 21.831 kr. udbetalt. Tallene bygger på 798 registrerede sportsudøvere i 2024 og gælder dem, der får en egentlig lønseddel. En nyansat starter typisk lavere, omkring 22.866 kr. udbetalt.

Af en bruttoløn på 39.650 kr. ryger der først 3.172 kr. i AM-bidrag, som er de 8 procent, der trækkes af hele lønnen før skat. Derefter betales 10.522 kr. i indkomstskat. Tilbage står 25.956 kr. Den samlede trækprocent lander dermed omkring 35 procent på medianlønnen. Personfradraget på 54.100 kr. og beskæftigelsesfradraget trækker den effektive skat ned, så en sportsudøver på medianløn ikke betaler en så høj andel, som marginalskatten antyder. Oveni bliver der typisk sat omkring 2.493 kr. om måneden til side i pension. De penge beskattes først ved udbetaling og kommer derfor ikke til hånden nu.

Det afhænger helt af sporten. Team Danmark deler atleter i fire grupper: amatører uden indtægt, atleter der beskattes som hobbyvirksomhed, selvstændige med fast overskud og lønansatte på kontrakt. Kontraktspillere i fodbold, håndbold og ishockey er klassiske lønmodtagere. De får A-indkomst, hvor klubben trækker AM-bidrag og A-skat automatisk, ofte efter en overenskomst med Spillerforeningen. For dem ligner lønsedlen enhver anden lønmodtagers. Individuelle atleter som svømmere, atletikudøvere og cykelryttere har oftere ingen fast kontrakt. Deres indkomst er præmiepenge, Team Danmark-støtte og sponsorater, som udbetales som B-indkomst. Her trækkes der ingen skat ved udbetalingen. Atleten skal selv sætte penge til side og betale via årsopgørelsen, og det stiller langt større krav til egen økonomistyring.

Der er nogle konkrete greb, der øger det udbetalte. Kontingent til Spillerforeningen eller en anden fagforening er fradragsberettiget og trækkes fra i skat. A-kasse tæller også, og for en sportsudøver er det ekstra relevant, fordi karrieren er kort og risikoen for ledighed efter karrierestop er reel. Bor du mere end 24 km fra træningssted eller stadion, giver befordringsfradraget 3,17 kr. pr. km for strækningen op til 120 km. Endelig bør du tjekke, at bonusser, tillæg og sponsorindtægter er ført korrekt på årsopgørelsen. Se en samlet oversigt over fradrag hos Skat, regn dit eget udbetalte beløb ud med vores lønberegner, eller sammenlign med andre erhverv.

En sportskarriere er kort, og det præger økonomien mere end i de fleste andre fag. Kontraktspillere får som regel arbejdsgiverbetalt pension. I fodboldens standardkontrakt betaler klubben to tredjedele og spilleren selv en tredjedel. Men mange atleter når aldrig at bygge en almindelig pension op, fordi indkomsten kommer i få år. Derfor findes en særlig sportspension efter pensionsbeskatningslovens § 15 B. Den lader en sportsudøver spare op af sin sportsindkomst og få pengene udbetalt allerede ved karrierestop i stedet for først som folkepensionist. Ordningen skal være oprettet, før man fylder 41 år. For en atlet, der stopper midt i trediverne og skal i gang med studie eller nyt job, kan den være forskellen på et roligt skifte og et økonomisk chok.

For langt de fleste er svaret nej. Medianlønnen på 39.650 kr. om måneden svarer til under 500.000 kr. om året, og topskatten sætter først ind ved 777.900 kr. efter AM-bidrag. En sportsudøver på almindelig kontraktløn er derfor slet ikke i nærheden. Billedet vender for eliten. Superliga-spillere og atleter med store sponsorindtægter kan sagtens ryge over grænsen, og her tæller både løn, præmiepenge og sponsorater med i den samlede indkomst. En enkelt undtagelse er præmiebonus fra Team Danmark til medaljer ved OL og de paralympiske lege, som er skattefri. Almindelige præmiepenge og sponsorindtægter er derimod skattepligtige på linje med løn.