Hvor meget tjener en arkivar?

En arkivar tjener typisk 49.877 kr. om måneden før skat, men det er ikke det beløb, der står på kontoen den sidste hverdag i måneden. Efter AM-bidrag og skat er der 31.931 kr. tilbage til hånden. De 17.946 kr., der forsvinder undervejs, går til arbejdsmarkedsbidrag og indkomstskat, før lønnen overhovedet når din konto. En arkivar er desuden næsten altid akademiker og ansat i staten, en kommune eller på et museum, og derfor gemmer der sig en stor pensionsopsparing i lønpakken, som du først får glæde af som pensionist. Her ser vi på, hvad der reelt bliver udbetalt, og hvordan du får mest muligt ud af det.

Den typiske arkivar får 31.931 kr. udbetalt om måneden. Tallet er medianen for 414 fuldtidsansatte arkivarer i 2024 og bygger på en bruttoløn på 49.877 kr. Af den løn går 3.990 kr. til AM-bidrag og 13.956 kr. til skat, så knap 36 % af lønnen er væk, før pengene lander. De 31.931 kr. er, hvad en almindelig husstand kan regne med til faste udgifter, mad og opsparing. Bruttolønnen dækker mere end den kontante løn. En stor del af en arkivars samlede aflønning er pension, som arbejdsgiveren indbetaler, og som ikke kommer til udbetaling nu. Halvdelen af arkivarerne får mellem 28.971 kr. og 34.768 kr. udbetalt, så hvor du selv lander, afhænger af sektor, anciennitet og landsdel. Til sammenligning får en bibliotekar, der arbejder tæt på samme felt, 32.260 kr. til hånden.

Springet fra 49.877 kr. til 31.931 kr. skyldes to træk. Først ryger 8 % af lønnen til AM-bidrag, altså 3.990 kr., der trækkes før al anden skat. Af resten betaler du bundskat, kommuneskat og eventuelt kirkeskat, hvilket for en arkivar giver omkring 13.956 kr. om måneden. Din skat bliver dog trukket lidt ned, fordi de første 54.100 kr. af årsindkomsten er dækket af personfradraget, som du ikke betaler skat af. Samlet lander den effektive trækprocent på knap 36. Det er hverken topskat eller usædvanligt højt for en fuldtidsløn. Det er den helt almindelige blanding af AM-bidrag, bundskat og kommuneskat, der rammer alle lønmodtagere i det indkomstleje.

Det, der gør en arkivars økonomi speciel, er pensionen. Langt de fleste arkivarer er akademikere og ansat på en overenskomst mellem det offentlige og Akademikerne, og her indbetaler arbejdsgiveren en høj pensionsprocent. I staten er den omkring 18 % af lønnen, og i kommunerne 21 %. Cirka to tredjedele af beløbet betaler arbejdsgiveren, mens den sidste tredjedel trækkes af din egen løn. De penge beskattes ikke nu. De står på din pensionsopsparing og bliver først beskattet, når de bliver udbetalt som pension. Derfor er en arkivars samlede aflønning større, end den kontante udbetaling viser. En privatansat arkivar har ofte en lavere pensionsprocent, typisk 10-12 %, og bør selv holde øje med, om opsparingen er stor nok. Det forklarer også, hvorfor forskellen i kontant løn mellem det offentlige og det private er lille, mens forskellen i pension kan være stor.

Der er to måder at hæve det beløb, der lander på kontoen. Den første er fradrag. Er du medlem af en fagforening som DM eller Djøf, kan du trække kontingentet fra, dog højst 7.000 kr. om året, og kontingentet til a-kassen kan du trække fuldt fra. Pendler du til arkivet eller museet, giver befordringsfradraget 3,17 kr. pr. km for den daglige kørsel mellem 25 og 120 km. Oveni får alle lønmodtagere et beskæftigelsesfradrag på op til 63.300 kr. og et jobfradrag på op til 3.100 kr., som Skattestyrelsen regner med automatisk. Du kan se satserne og tjekke dine egne fradrag på skat.dk. Den anden måde er lønforhandling. En stor del af en arkivars løn er kvalifikations- og funktionstillæg, og de er som regel pensionsgivende. Et nyt tillæg hæver derfor både det, du får udbetalt nu, og det, du sparer op til pension. Vil du regne på din egen situation, kan du bruge lønberegneren.

En nyuddannet arkivar starter under medianen. For de 25-29-årige er den typiske udbetaling 28.247 kr. om måneden, fordi grundlønnen er lavere og tillæggene få. Med årene stiger både basisløntrinnet og tillæggene, og en erfaren arkivar ligger et pænt stykke over medianen. Går du specialkonsulent- eller chefkonsulentvejen i staten, er minimallønnen væsentligt højere, fra omkring 47.500 kr. og opefter om måneden før pension. Hvor du bor, betyder også noget. Lønnen ligger typisk lidt højere omkring hovedstaden end i Vest- og Nordjylland, blandt andet på grund af lokale tillæg og højere leveomkostninger. En folkeskolelærer får 32.217 kr. til hånden og en sygeplejerske 30.254 kr., altså nogenlunde samme niveau som en arkivar. Den lange akademiske uddannelse slår med andre ord ikke fuldt igennem på den kontante løn i den offentlige sektor.

Med 31.931 kr. til hånden ligger en arkivar over en typisk startløn, men under de fag, hvor vagter og genetillæg fylder meget. Beløbet skal dække de faste udgifter først. Husleje eller boliglån, forsikringer, transport og mad tager broderparten, og det, der er tilbage, er råderummet til opsparing og forbrug. Bor du i Hovedstaden, hvor lønnen er højere, æder de dyrere boliger ofte forskellen op igen, så den lidt højere udbetaling dér ikke nødvendigvis rækker længere end en løn i Nordjylland. Fordelen ved arkivarfaget er mindre den kontante løn og mere den stabile ansættelse og den store pensionsopsparing, der bygges op ved siden af. Vil du se, hvordan en arkivar ligger i forhold til andre fag, kan du sammenligne på tværs af erhverv.