Hvor meget tjener en bibliotekar?

En bibliotekar med en medianløn har 32.260 kr. til hånden om måneden, når skat og AM-bidrag er trukket. Lønsedlen starter højere, ved en bruttoløn omkring 50.446 kr., men det er ikke det beløb, der lander på kontoen. Forskellen er AM-bidrag og indkomstskat, og for en bibliotekar forsvinder omkring 36 procent af bruttolønnen i skat og bidrag. Resten er det, du reelt kan bruge på bolig, mad og faste regninger.

De 32.260 kr. er medianen. Halvdelen af bibliotekarerne får mere, halvdelen mindre. Tallet er regnet ud fra en bruttoløn på 50.446 kr. om måneden, hvor arbejdsgiveren først trækker 8 procent i AM-bidrag og derefter indkomstskat. Tilbage står godt 32.000 kr., som du selv kan disponere over.

Bruttolønnen dækker mere end det, der udbetales. I det offentlige, hvor de fleste bibliotekarer arbejder, lægger arbejdsgiveren en stor pension oven i lønnen, og den del kommer ikke til hånden nu. Derfor er afstanden mellem det, en bibliotekar tjener på papiret, og det der står på kontoen, større end mange regner med. Godt 32.000 kr. netto er en stabil, men ikke høj indkomst, og de fleste bibliotekar-husstande er to om de faste udgifter. Vil du se andre fag, finder du dem under erhverv.

Vejen fra bruttoløn til det udbetalte går gennem to træk. Først AM-bidraget på 8 procent, som for en medianbibliotekar er 4.036 kr. om måneden. Det trækkes før skatten. Derefter indkomstskatten på cirka 14.150 kr. Tilbage er de 32.260 kr., du får til hånden. Tilsammen forsvinder omkring 36 procent af lønnen.

Personfradraget på 54.100 kr. om året gør den første del af lønnen skattefri og trækker den gennemsnitlige skatteprocent ned. Det er grunden til, at en bibliotekar beholder cirka 64 procent af bruttolønnen og ikke bliver ramt af de højeste satser.

Oven i lønnen betaler en offentlig arbejdsgiver pension. I staten er den omkring 18 procent og i kommunerne op til 21 procent af lønnen. De penge beskattes ikke nu, men først når de bliver udbetalt som pension. Det er udskudt skat. Pensionen er altså en stor del af den samlede lønpakke, men den kan du ikke bruge i dag. Nettotallet på siden er et vejledende skøn, ikke en kommunepræcis beregning.

En del af skatten kan du selv påvirke gennem fradrag. Er du medlem af en fagforening, for de fleste bibliotekarer Forbundet Kultur og Information under DM, kan du trække kontingentet fra. Fradraget er dog loftlagt. Du kan højst trække 7.000 kr. om året fra for fagforeningskontingent. Kontingent til a-kasse kan du trække fra uden loft. Begge dele sænker din skattepligtige indkomst og giver dermed lidt mere udbetalt. Reglerne står hos Skattestyrelsen.

Pendler du til biblioteket, kan du få befordringsfradrag for den daglige transport ud over 24 kilometer. Det er især relevant i de kommuner, hvor biblioteket ligger langt fra boligen. Fradraget udbetales ikke, men sænker skatten og dermed det, du står tilbage med.

I kommunerne er der også et valg i selve pensionen. Den del af pensionsbidraget, der ligger over en fast grænse, kan du efter aftale få udbetalt som løn i stedet for at spare den op. Det giver mere til hånden nu, men mindre pension senere. Endelig er der lønnen selv. Kvalifikations- og funktionstillæg på typisk 2.000 til 5.000 kr. om måneden forhandles lokalt, og for mange bibliotekarer er det her, den reelle lønudvikling ligger. Vil du se, hvad et tillæg betyder efter skat, kan du regne det i lønberegneren.

Folkebiblioteker har åbent om aftenen og i weekenden, og den vagt skal honoreres. Tillæg for aften- og weekendarbejde er ikke fastsat centralt i overenskomsten, men forhandles lokalt mellem biblioteket og tillidsrepræsentanten. Størrelsen varierer derfor fra kommune til kommune.

For søndagsarbejde gælder en fast regel. Hver times tjeneste om søndagen giver ret til en halv times afspadsering. Kan den ikke afvikles, udbetales i stedet en godtgørelse på 50 procent af timelønnen. Det er en reel merbetaling for de skæve timer.

Skattemæssigt er der ingen rabat på tillæg. Aften-, weekend- og genetillæg beskattes som almindelig løn og indgår i grundlaget for både AM-bidrag og skat. De øger bruttolønnen og dermed det udbetalte, men de beskattes præcis som resten af lønnen.

Startlønnen ligger under medianen. En bibliotekar i begyndelsen af karrieren, i aldersgruppen 25 til 29 år, får omkring 28.534 kr. til hånden. Med årene og med tillæg stiger det. Den bedst lønnede fjerdedel af bibliotekarerne får 34.466 kr. eller mere udbetalt, mod 30.822 kr. for den nederste fjerdedel.

Hvor du arbejder, betyder også noget. Lønnen ligger typisk lidt højere omkring hovedstaden end i Nordjylland, blandt andet på grund af højere leveomkostninger. Sektoren trækker samme vej. Privat ansatte bibliotekarer får mest, omkring 34.384 kr. netto, mod cirka 32.972 kr. i staten og 32.742 kr. i kommunerne.

Sammenlignet med beslægtede fag ligger bibliotekaren midt i feltet. En arkivar får nogenlunde det samme til hånden, 31.931 kr., og en folkeskolelærer lander på 32.217 kr. En pædagog ligger lavere med 27.438 kr. netto. Bibliotekarfaget er altså moderat lønnet, men med den jobsikkerhed og de vilkår, der følger med en offentlig overenskomst.