Hvor meget tjener en biavler?

En biavler i et lønmodtagerjob får omkring 24.518 kr. udbetalt om måneden. Det er medianen efter skat for de 427 personer, der i 2024 var registreret som ansatte inden for bi- og silkeavl. Bruttolønnen er 37.296 kr., men AM-bidrag og skat trækker cirka 34 % fra, før pengene rammer kontoen. Det, der gør en biavlers økonomi speciel, er at biavl i Danmark næsten altid er hobby eller bierhverv. De fleste holder bier ved siden af et andet job, og de få, der er ansat, arbejder oftest som landbrugs- eller gartneriarbejdere, hvor bierne kun er en del af opgaven.

Af en bruttoløn på 37.296 kr. går der 2.984 kr. til AM-bidrag og 9.794 kr. til skat. Tilbage står 24.518 kr. til hånden. Nystartede ligger lavere, omkring 21.611 kr., mens de bedst lønnede i faget når cirka 28.009 kr. om måneden. Oven i det udbetalte sætter arbejdsgiveren pension til side, omkring 4.433 kr. om måneden i denne gruppe. De penge beskattes ikke nu og tæller derfor ikke med i det, du kan bruge i dag. Sektoren betyder lidt. Privatansatte biavlere får omkring 25.146 kr. til hånden, mens ansatte i staten ligger nærmere 22.407 kr.

Forskellen mellem de 37.296 kr. i løn og de 24.518 kr. på kontoen er ikke fradrag, du har overset. Først ryger 8 % i AM-bidrag, altså 2.984 kr. Af resten betaler du bundskat og kommuneskat, i alt 9.794 kr. Den samlede trækprocent lander på cirka 34 % af bruttolønnen efter beskæftigelsesfradrag. Pensionen er en post for sig. De omkring 4.433 kr., der sættes af hver måned, beskattes først den dag de bliver udbetalt som pension. De sænker altså ikke din skat i dag, men de øger heller ikke det, du får til hånden. Med en årsløn omkring 447.000 kr. rammer en biavler ikke topskat, som først sætter ind ved 777.900 kr. efter AM-bidrag.

Mange biavlere sælger honning ved siden af deres almindelige job, og her har faget en økonomi, de fleste andre lønmodtagere aldrig skal forholde sig til. Sælger du honning i mindre omfang ved siden af jobbet, regnes det typisk som hobby. Så skal overskuddet, altså salget minus dine udgifter til glas, foder og udstyr, oplyses i rubrik 20 på årsopgørelsen og beskattes som personlig indkomst. Overstiger din omsætning 50.000 kr. på et år, skal du momsregistreres og lægge 25 % moms oven i prisen. For de fleste biavlere med nogle få bistader er der tale om et beskedent overskud, men det er skattepligtigt fra første krone, du tjener på salget.

Størst effekt på det udbetalte har de fradrag, der knytter sig til jobbet. Er du medlem af 3F og en a-kasse, kan du trække kontingentet fra. For fagforeningen er der et loft på 7.000 kr. om året i 2026, mens der ikke er noget loft på a-kasse og efterlønsbidrag (se satserne hos Skattestyrelsen). Arbejder du i landbrug eller gartneri, ligger arbejdspladsen ofte langt fra byen, og så er befordringsfradraget værd at tjekke. Det giver 3,17 kr. pr. km for den daglige transport mellem 25 og 120 km. Endelig er pensionen ikke ligegyldig. Selv om den ikke kommer til hånden nu, er et højere pensionsbidrag reelt løn, du får udbetalt senere.

Startlønnen for en biavler ligger omkring 21.611 kr. til hånden, og med årene kommer den op på medianen på 24.518 kr. De mest erfarne, eller dem med et svendebrev, når op mod 28.009 kr. om måneden. Ansatte i landbrug og gartneri er typisk dækket af overenskomsten mellem GLS-A og 3F, hvor både anciennitet og faglært status giver tillæg til timelønnen. Det er sjældent store spring fra år til år, men et fagligt løft, for eksempel en landbrugs- eller gartneriuddannelse, rykker mere end nogle få års anciennitet alene.

Biavl ligger lønmæssigt tæt på de øvrige grønne fag, som ansatte biavlere ofte deler arbejdsplads med. En gartner får omkring 25.677 kr. til hånden, en frugtavler cirka 25.640 kr., og en dyreavler omkring 24.935 kr. Forskellene er små og handler mere om sektor og anciennitet end om selve faget. Skal du regne på din egen situation, kan du bruge lønberegneren.