Hvor meget tjener en frugtavler?

En frugtavler har typisk omkring 25.640 kr. tilbage på kontoen, når skatten er betalt. Bruttolønnen ligger på cirka 39.133 kr. om måneden, men mellem det, arbejdsgiveren melder ind, og det, du kan bruge på husleje og indkøb, forsvinder både arbejdsmarkedsbidrag og indkomstskat. I et fag med sæsonarbejde, tidlige morgener i plantagen og lange pendlerafstande er det netop det tal til hånden, der afgør, hvad hverdagsøkonomien rækker til. Vil du se, hvad andre fag får udbetalt, kan du sammenligne på tværs af andre erhverv.

Medianen for en frugtavler er cirka 25.640 kr. udbetalt om måneden. Det er beløbet efter 8 % arbejdsmarkedsbidrag og indkomstskat, og det er en mere ærlig størrelse end bruttolønnen, når du skal vurdere, om økonomien hænger sammen. Halvdelen af faget ligger mellem 23.385 kr. og 28.348 kr. til hånden, så to frugtavlere med næsten samme bruttoløn kan ende forskelligt alt efter kommune, fradrag og pension. Til hånden ligger en frugtavler på niveau med en planteavler og en gartner, mens en landmand typisk får lidt mindre udbetalt. Bruttolønnen på cirka 39.133 kr. dækker altså langt fra kun det, der rammer kontoen.

Af en bruttoløn på 39.133 kr. trækkes først 8 % i arbejdsmarkedsbidrag, hvilket svarer til cirka 3.131 kr. Det beløb tages, før du får glæde af personfradraget, og det rammer hver eneste lønkrone. Af resten går omkring 10.362 kr. til indkomstskat, altså bundskat og kommuneskat under ét, og tilbage står de cirka 25.640 kr. Det giver en effektiv trækprocent på cirka 34 %.

Oveni lønnen kommer pensionen, som ikke tælles med i de 25.640 kr. I de grønne overenskomster mellem 3F og GLS-A indbetales typisk cirka 13 % af lønnen til pension, hvor arbejdsgiveren står for cirka 11 % og du selv for cirka 2 %. Pengene er dine, men bundet, indtil du går på pension, og de beskattes først ved udbetaling. Netto-tallet her er vejledende og regner ikke din egen pensionsandel eller den præcise kommuneskat med.

Frugtplantager ligger sjældent midt i byen, og lige der er der penge at hente. Er der mere end 24 km frem og tilbage til arbejdet, kan du trække befordringsfradrag fra med 3,17 kr. pr. km i intervallet 25-120 km. Med de lange pendlerafstande, der er reglen snarere end undtagelsen i faget, løfter det årsopgørelsen mærkbart. Fradraget skal du selv sætte på forskudsopgørelsen, ellers betaler du for meget i skat hele året. Skattestyrelsen beskriver reglerne.

Er du med i 3F, kan du trække kontingentet fra med op til 7.000 kr. om året, og a-kasse er fuldt fradragsberettiget. Begge dele skal stå på forskudsopgørelsen for at slå igennem måned for måned. Vil du se, hvad en ekstra tusindlap i bruttoløn faktisk giver dig efter skat, kan du regne på det i vores lønberegner.

En frugtavler i starten af karrieren, typisk mellem 25 og 29 år, får omkring 22.590 kr. udbetalt om måneden. Med årene og mere rutine i beskæring, sprøjtning og høststyring nærmer man sig medianen på 25.640 kr., og den øverste fjerdedel af faget lander omkring 28.348 kr. til hånden. Fra nyudlært til erfaren er der altså cirka 5.750 kr. mere om måneden efter skat. En del af springet kommer ikke fra grundtimelønnen alene, men fra anciennitetstillæg, ansvar som holdleder på høsthold og flere genetimer, der samlet trækker bruttolønnen op.

Hvor du er ansat, flytter mere på udbetalingen, end mange regner med. En frugtavler i det private får omkring 26.719 kr. til hånden, mod cirka 25.354 kr. i en kommune og 24.151 kr. i staten. Det er op til cirka 2.400 kr. mere om måneden i det private, svarende til næsten 29.000 kr. på et år efter skat. Størstedelen af faget er netop privat ansat på plantager og gartnerier, hvor overarbejde og akkord i høsten kan trække tallet yderligere op i de travle måneder.

Frugtavl topper i høsten, og det er også der, lønnen kan stige. Arbejder du aften eller weekend, udløser overenskomsten genetillæg, og overarbejde betales typisk med 50 % oveni de første to timer og 100 % derefter. Plukkes der på akkord, sikrer OK26 mindst den normale timeløn. Hagen er, at alle disse tillæg beskattes præcis som almindelig løn. De øger bruttolønnen i de travle måneder, men godt 40 % ryger til arbejdsmarkedsbidrag og skat. En genetime til 200 kr. brutto giver dig derfor omkring 116 kr. til hånden. For de fleste frugtavlere er det stadig den hurtigste vej til en større udbetaling nogle måneder om året.