Hvor meget tjener en dyreavler?

En dyreavler tjener typisk 37.979 kr. om måneden før skat, men det beløb lander aldrig på kontoen. Efter AM-bidrag og skat er der omkring 24.935 kr. tilbage til husleje, mad og faste regninger. De cirka 13.000 kr., der forsvinder undervejs, går til 8 % AM-bidrag og A-skat, og oveni sætter arbejdsgiveren penge til side til pension, som du først får glæde af mange år senere. Det, en dyreavler reelt kan bruge hver måned, er altså nettobeløbet på 24.935 kr., ikke den bruttoløn der står øverst på lønsedlen.

Med en bruttoløn omkring 37.979 kr. får en dyreavler cirka 24.935 kr. udbetalt om måneden. Det svarer til en samlet trækprocent på omkring 34 %, altså AM-bidrag og skat lagt sammen. Bruttolønnen dækker mere end det, du ser på kontoen. Cirka 4.565 kr. om måneden sættes til side til arbejdsmarkedspension, hvor arbejdsgiveren betaler størstedelen. Det er din egen opsparing, men pengene bliver ikke udbetalt nu og tæller ikke med i de 24.935 kr. Til hånden er lavere end bruttolønnen, fordi AM-bidrag og skat trækkes, før pengene når din konto. En nyuddannet dyreavler starter typisk omkring 21.975 kr. udbetalt, og beløbet stiger med erfaring og med antallet af tillæg for skæve vagter.

Af en bruttoløn på 37.979 kr. trækker staten først 8 % i AM-bidrag, hvilket giver 3.038 kr. Derefter beregnes A-skat af resten, og her forsvinder 10.006 kr. Tilbage står de 24.935 kr., du får til hånden. Skatten består af bundskat på 12,01 % og kommuneskat på omkring 25 %, men du betaler ikke skat af hele lønnen. Personfradraget på 54.100 kr. om året gør en del af indkomsten skattefri, og beskæftigelsesfradraget trækker yderligere fra. Derfor ender den samlede trækprocent på cirka 34 % og ikke på summen af de skattesatser, du ellers støder på. Oveni kommer pensionen på cirka 4.565 kr., der ikke beskattes nu, men først når den bliver udbetalt.

Landbrugsarbejde ligger ofte langt fra byerne, og har du mere end 24 km til og fra arbejde tilsammen, kan du trække befordringsfradrag fra. For strækningen mellem 25 og 120 km er satsen 3,17 kr. pr. kilometer, og for en dyreavler med lang pendling løber det nemt op i flere tusinde kroner om året. Er du medlem af 3F og en a-kasse, kan du trække både fagforeningskontingent og a-kassekontingent fra i skat op til de gældende lofter. Du kan tjekke de aktuelle satser og betingelser direkte hos Skattestyrelsen. Endelig sikrer overenskomsten, at genetillæg for weekend- og helligdagsarbejde kommer med på lønsedlen, så det kan betale sig at kontrollere, at de faktisk bliver udbetalt. Vil du se, hvad et fradrag betyder for din egen udbetaling, kan du prøve lønberegneren.

Dyr skal passes hver dag, også i weekender og på helligdage, og derfor arbejder mange dyreavlere på tidspunkter, hvor de fleste andre har fri. Under jordbrugsoverenskomsten mellem GLS-A og 3F udløser det genetillæg og betaling for søgnehelligdage. Set fra lønsedlen er hagen, at tillæggene beskattes præcis som almindelig løn. Der er hverken lavere skat eller skattefrihed på et weekendtillæg, så af hver ekstra hundrede kroner ryger omkring en tredjedel til AM-bidrag og skat. Tillæggene løfter alligevel den samlede udbetaling mærkbart, men bruttobeløbet på lønsedlen er ikke det, du får til hånden.

En nyuddannet dyreavler starter typisk med omkring 21.975 kr. udbetalt om måneden. Med årene stiger både grundlønnen og mængden af tillæg, og medianen ligger på 24.935 kr. til hånden. Den bedst lønnede fjerdedel får omkring 28.743 kr. udbetalt, mens den laveste fjerdedel ligger nær 21.775 kr. Forskellen skyldes anciennitet, ansvaret for besætningen og hvor mange skæve vagter man tager. Stort set alle dyreavlere er privatansatte, og her ligger den typiske udbetaling lidt højere, omkring 25.401 kr. Beslægtede fag som husdyrbruger, fjerkræavler og gartner ligger i samme lønleje, med udbetalinger mellem cirka 23.000 og 26.000 kr.