Hvor meget tjener en planteavler?

En planteavler med en typisk løn får omkring 25.640 kr. udbetalt om måneden. Bruttolønnen ligger på 39.133 kr., men før pengene rammer kontoen, trækkes der 3.131 kr. i AM-bidrag og 10.362 kr. i skat. Tilbage står det beløb, du reelt kan bruge på husleje, mad og regninger.

Forskellen mellem de 39.133 kr. og de 25.640 kr. er skat og AM-bidrag. Oven i lønnen indbetaler arbejdsgiveren desuden til pension, og den del kan du heller ikke bruge nu. Tallene her gælder ansatte planteavlere, altså lønmodtagere på en gård, ikke selvstændige landmænd med egen bedrift.

Med en median på 39.133 kr. om måneden lander cirka 25.640 kr. på kontoen. Det svarer til, at godt 34 % af lønnen går til AM-bidrag og skat. De 25.640 kr. er det, en planteavler reelt har at leve for, når skat og AM-bidrag er trukket, ikke bruttotallet, som ofte står i stillingsopslaget.

Langt de fleste planteavlere er ansat i den private sektor, hvor lønnen ligger lidt over gennemsnittet. Her er nettobeløbet omkring 26.719 kr., mod 24.151 kr. i staten og 25.354 kr. i kommunerne. En landmand ligger typisk lidt lavere med cirka 23.591 kr. til hånden, mens en gartner rammer nogenlunde samme niveau som planteavleren.

Af de 39.133 kr. trækkes først 8 % i AM-bidrag, altså 3.131 kr. Derefter beregnes skatten af resten, og for en planteavler med denne løn ender det med 10.362 kr. i skat. Tilbage står 25.640 kr. Det er bundskat og kommuneskat, der fylder. En planteavler betaler hverken mellemskat eller topskat, fordi årslønnen på cirka 469.000 kr. ligger langt under grænsen for mellemskat på 641.200 kr. og topskat på 777.900 kr. De aktuelle satser står hos Skattestyrelsen.

Oven i skatten binder overenskomsten en pensionsopsparing. Under jordbrugsoverenskomsten mellem 3F og GLS-A indbetales 13,99 % af den ferieberettigede løn til pension, hvoraf arbejdsgiveren betaler 11,66 % og medarbejderen 2,33 %. De penge beskattes ikke nu, men de udbetales heller ikke nu. De står på en pensionskonto til senere.

Det, der batter mest for en planteavler, er kørselsfradraget. Gårde ligger i landdistrikter, og har du mere end 24 km til og fra arbejde om dagen, altså over 12 km hver vej, kan du trække 3,17 kr. pr. km fra for den daglige strækning mellem 25 og 120 km. Med lange afstande bliver det hurtigt til flere tusinde kroner om året i lavere skat. Kontingent til 3F og a-kasse er også fradragsberettiget, så husk begge dele på årsopgørelsen.

Overenskomsten giver desuden en fritvalgskonto på 9 % af lønnen, som du selv bestemmer over. Du kan få den udbetalt kontant, lægge den til pension eller bruge den på fridage. Vil du forhandle lønnen op, tæller faglært status og ansvar for maskiner og planlægning. En driftsleder med ansvar for såning og høst ligger et pænt stykke over den almindelige medhjælper. Du kan regne dit eget beløb ud med lønberegneren.

En planteavler i starten af karrieren, typisk mellem 25 og 29 år, får omkring 22.590 kr. til hånden. Med årene og mere ansvar stiger det til medianen på 25.640 kr., og de mest erfarne ligger omkring 28.348 kr. netto. Forskellen fra nyansat til erfaren er knap 5.800 kr. om måneden efter skat.

Det, der trækker lønnen op, er faglært status, anciennitet og ansvar. Den lavest lønnede fjerdedel ligger omkring 23.385 kr. til hånden, så der er godt 4.700 kr. om måneden mellem bunden og toppen af faget. Tager du skridtet til driftsleder, ligger lønnen mærkbart højere, fordi du så har ansvar for planlægning, maskiner og folk.

Planteavl følger sæsonen. I foråret og især i høsten er der lange dage, og det slår igennem på lønsedlen som overarbejde og tillæg. Efter jordbrugsoverenskomsten betales de første to overarbejdstimer med 225,95 kr. i timen, og timerne derefter samt søn- og helligdage med 312,86 kr.

Det er gode penge i en travl periode, men tillæggene beskattes som almindelig løn. Ekstra bruttoløn i høsten løfter derfor ikke det udbetalte krone for krone. Med en trækprocent omkring 34 ryger godt en tredjedel til skat og AM-bidrag, før resten lander på kontoen.

Mange landbrugsjob følger med bolig eller kost på gården. Det er en fordel, men det er ikke skattefrit. Får du fri kost og logi som led i ansættelsen, sætter Skattestyrelsen en fast værdi på det, og beløbet beskattes som løn på linje med den kontante udbetaling. Der trækkes både AM-bidrag og A-skat af værdien.

Bor du på gården, så tjek, hvad boligen sættes til på lønsedlen, så du ved, hvor stor en del af din skattepligtige løn der er naturalier frem for kroner på kontoen. Vil du sammenligne med andre fag i den grønne sektor, kan du se lønnen for en frugtavler eller finde flere erhverv.