Hvor meget tjener en pædagogmedhjælper?

En pædagogmedhjælper har typisk omkring 26.298 kr. til hånden om måneden. Det er nettoestimatet efter AM-bidrag og skat, og det ligger et godt stykke under bruttolønnen på 40.211 kr. Forskellen mellem de to beløb er det, denne side handler om. En stor del af bruttolønnen er pension og skat, der aldrig lander på lønkontoen i den måned, du tjener den. De fleste pædagogmedhjælpere er ufaglærte og aflønnes efter faste løntrin, så det er mere brugbart at se på, hvad der reelt er tilbage, end på bruttotallet alene.

Med et nettoestimat på 26.298 kr. om måneden ligger en pædagogmedhjælper lidt over en SOSU-hjælper og et stykke over en dagplejer. Beløbet er det, halvdelen af faget tjener mere end, og halvdelen mindre. Bruttolønnen på 40.211 kr. dækker mere end den kontante løn. Den er en standardberegnet fortjeneste, der også indeholder arbejdsgiverens pensionsindbetaling, feriepenge og eventuelle tillæg. Timelønnen bag tallet er cirka 250 kr. før skat.

At beløbet til hånden er lavere, skyldes to ting. Dels sættes en del af lønnen til side som pension og bliver først beskattet mange år senere, når den udbetales. Dels tager AM-bidrag og skat en fast bid hver måned. Er du ansat i en privat institution, ligger niveauet typisk lidt lavere, med en bruttoløn omkring 36.776 kr. og cirka 24.200 kr. til hånden. Tallet er vejledende og ikke kommunepræcist, for din trækprocent afhænger af kommune, fradrag og hvor stor en del af lønnen der går til pension.

Regnestykket bag nettotallet er til at overskue. Af bruttolønnen på 40.211 kr. ryger først AM-bidraget på 8 procent, altså 3.217 kr. Derefter beregnes skatten af resten, og den udgør cirka 10.696 kr. Tilbage står omkring 26.298 kr. Samlet forsvinder cirka 35 procent af bruttolønnen i AM-bidrag og skat, før pengene rammer kontoen.

Så er der pensionen. En pædagogmedhjælper i en kommune er omfattet af overenskomsten mellem FOA og KL, hvor knap 14 procent af lønnen går til pension. En del trækkes fra din egen løn, resten betaler arbejdsgiveren, og begge dele er en del af den samlede lønsum, der ikke udbetales kontant. Pengene beskattes ikke nu, men de kommer heller ikke til hånden. De bliver til opsparing. Din egen lønseddel kan derfor vise lidt mindre end estimatet, når pensionens egenandel samt fagforening og a-kasse også er trukket.

Der er nogle konkrete knapper at skrue på. Er du medlem af FOA, kan du trække fagforeningskontingentet fra med op til 7.000 kr. om året, og bidraget til a-kassen kan du trække fra uden loft. Har du mere end 24 km til og fra arbejde, giver befordringsfradraget 3,17 kr. pr. km for strækningen mellem 25 og 120 km. Beskæftigelsesfradrag og jobfradrag beregnes automatisk af lønnen og trækker den skattepligtige indkomst ned, uden du skal gøre noget. Du kan se de fradrag, du har ret til, hos Skat.

Selve lønnen er overenskomstbestemt, så den forhandler du sjældent individuelt. Til gengæld stiger den med anciennitet og ved skift til et højere løntrin. Vælger du fritvalgstillæg frem for ekstra pension, får du lidt mere kontant udbetalt hver måned mod at spare tilsvarende mindre op. Og arbejder du på deltid, er den hurtigste vej til mere på kontoen at gå op i tid, for de faste kontingenter til fagforening og a-kasse fylder relativt mere, jo færre timer du har. Vil du regne på din egen situation, kan du bruge vores lønberegner.

En pædagogmedhjælper begynder i den lave ende. De 25 til 29-årige har typisk omkring 23.164 kr. til hånden om måneden, og derfra stiger lønnen med årene. På tværs af faget går nettolønnen fra cirka 16.904 kr. til 30.095 kr., hvor de laveste beløb ofte dækker deltid og de nyeste ansættelser.

Fremgangen kommer især fra anciennitet. Lønnen følger faste løntrin i overenskomsten mellem FOA og KL, og grundlønnen for en nyansat i en kommune ligger typisk i omegnen af 23.000 til 25.000 kr. om måneden før pension, mens flere års anciennitet og tillæg kan løfte den op mod 26.000 til 29.000 kr. Der er ikke store spring at hente, men et stabilt løft for hvert år i faget. En hjemmehjælper ligger til sammenligning på 24.578 kr. til hånden. Vil du se, hvordan andre erhverv placerer sig, kan du sammenligne dem.

Om tillæg fylder på lønsedlen, afhænger meget af, hvor du arbejder. En pædagogmedhjælper i en almindelig børnehave med åbningstid i dagtimerne har sjældent genetillæg af betydning. Arbejder du derimod i en institution med åbent efter kl. 17, i weekender eller på et døgntilbud, kommer der tillæg for de skæve timer. Weekendtillægget er eksempelvis omkring 50 kr. i timen efter overenskomsten, og der er procenttillæg for aften og nat oveni.

Tillæggene er gode at have, men de beskattes som helt almindelig løn. En god tredjedel ryger i skat og AM-bidrag, og de fleste af dem er ikke pensionsgivende. Et aftentillæg på 1.000 kr. bliver dermed til nogle hundrede kroner ekstra til hånden, ikke det fulde beløb. Tager du vagter på skæve tidspunkter for at løfte lønnen, er det den mekanik, der afgør, hvor meget der reelt bliver tilbage.

Det gør en pædagogmedhjælper ikke. Topskat betales først af personlig indkomst over 777.900 kr. om året efter AM-bidrag, og mellemskatten sætter ind ved 641.200 kr. Med en median på 40.211 kr. om måneden er årsindkomsten efter AM-bidrag cirka 444.000 kr., altså langt under begge grænser. Selv med tillæg og fuld tid nås topskatten ikke.

Det betyder, at marginalskatten er lavere, end mange tror. Du betaler bundskat og kommuneskat, men ikke topskat, så en ekstra vagt eller et tillæg beskattes ikke hårdere end resten af lønnen. Skatten for en pædagogmedhjælper er kort sagt forudsigelig, og der er ingen grænse forude, hvor det pludselig kan betale sig at holde igen med timerne.