Hvor meget tjener en tjener?

En tjener med en typisk løn på 27.817 kr. om måneden får cirka 18.728 kr. til hånden. De omkring 9.100 kr., der forsvinder undervejs, går til arbejdsmarkedsbidrag og skat, før pengene rammer kontoen. Forskellen er ekstra tydelig i restaurationsfaget, hvor en stor del af lønnen tjenes om aftenen, om natten og i weekenden, og hvor mange arbejder på deltid. Beløbet er Danmarks Statistiks median for tjenere i 2024, altså midt i feltet. Det siger mere om hverdagsøkonomien end en gennemsnitsløn, som de få med mange vagter og høje tillæg trækker op.

De 18.728 kr. er, hvad der står tilbage af en bruttoløn på 27.817 kr., når arbejdsmarkedsbidraget på 2.225 kr. og skatten på 6.864 kr. er trukket fra. Bruttolønnen dækker mere end det, du ser på kontoen. Oven i den betaler arbejdsgiveren pension, som du ikke får nu, men først som pensionist. En tjener i det private, hvor de fleste er ansat, ligger typisk lidt højere med omkring 20.144 kr. til hånden. Medianen tæller både fuldtid og deltid med, og fordi mange tjenere arbejder få eller skæve timer, ligger den lavere end en ren fuldtidsløn. For en enlig tjener er 18.728 kr. et budget, der skal styres stramt, mens to indkomster i faget rækker til husleje eller afdrag de fleste steder uden for de dyreste byområder.

Tre ting står mellem bruttolønnen og kontoen. Først trækkes arbejdsmarkedsbidraget på 8 procent, det er de 2.225 kr. Derefter beregnes skatten af resten, men først efter personfradraget, så de første 54.100 kr. af årsindkomsten er skattefri. For en tjener ender den samlede skat på cirka 6.864 kr. om måneden. Tilsammen forsvinder omkring 33 procent af lønnen i bidrag og skat. Oven i det kommer pensionen, som trækkes af bruttolønnen og derfor heller ikke er en del af det, du får til hånden. På restaurationsoverenskomsten indbetales der omkring 13 procent til pension, hvoraf arbejdsgiveren betaler størstedelen. De penge er ikke væk, de er opsparing, men de kan ikke bruges nu.

Der er fradrag, som mange tjenere glemmer at sætte på forskudsopgørelsen. Kontingent til fagforening og a-kasse kan trækkes fra, og fra 2026 kan du få fradrag for op til 7.000 kr. om året i fagforeningskontingent, mens der ikke er noget loft på a-kassen. Reglerne står hos Skat. Har du mere end 24 km til og fra arbejde, giver befordringsfradraget 3,17 kr. pr. km mellem 25 og 120 km, og det er relevant, når nattevagter gør offentlig transport svær. Beskæftigelsesfradraget på 12,75 procent kommer automatisk. Vil du se, hvad flere vagter eller en højere løn betyder for din udbetaling, kan du regne på det i lønberegneren. Det, der flytter mest, er dog det faglige. En tillært eller faglært tjener står på et højere løntrin end en ufaglært.

En stor del af en tjeners indkomst kommer fra tillæg. For arbejde om natten mellem klokken 24 og 06 giver overenskomsten et nattillæg på 40 procent af mindstelønnen, og aften- og weekendarbejde udløser faste tillæg pr. time. De tillæg beskattes præcis som resten af lønnen, altså med både arbejdsmarkedsbidrag og skat. Drikkepenge er en anden sag. Giver gæsten kontanter direkte til dig, er det B-indkomst, som du selv skal skrive på årsopgørelsen, men der betales ikke arbejdsmarkedsbidrag af beløbet. Løber drikkepengene derimod over kortbetaling og arbejdsgiverens kasse, bliver de til almindelig løn med både skat og bidrag. Uanset hvad er drikkepenge skattepligtige. Den gamle, faste betjeningsafgift blev afskaffet helt tilbage i 1969, så i dag er tips frivillige og ikke en fast del af lønnen.

Med en løn omkring 27.817 kr. om måneden lander en tjener på cirka 334.000 kr. om året før arbejdsmarkedsbidrag. Topskatten sætter først ind ved 777.900 kr. efter bidrag, og mellemskatten ved 641.200 kr. En tjener er altså langt fra begge grænser. Selv med mange nattevagter, høje tillæg og drikkepenge oveni skal der ekstremt meget til, før en tjener på fuld tid nærmer sig topskat. I praksis betaler en tjener kun bundskat plus kommuneskat, og hele lønnen over personfradraget beskattes med den samme sats. Det gør skatten enkel at regne på, men det betyder også, at der ikke er en topskattegrænse at holde sig under, sådan som højtlønnede skal.

En tjener tjener i gennemsnit omkring 188 kr. i timen ifølge Danmarks Statistik, men startpunktet afhænger af uddannelse. Overenskomstens mindsteløn pr. marts 2026 ligger omkring 150 kr. i timen for ufaglærte, cirka 176 kr. for tillærte og knap 182 kr. for faglærte tjenere. At tage tjeneruddannelsen eller blive tillært flytter dig op ad løntrinene og hæver både timeløn og pension. Yngre tjenere mellem 25 og 29 år får typisk omkring 16.548 kr. til hånden, og med årene og flere vagter i de højt lønnede tidsrum stiger udbetalingen. Netto ligger de fleste tjenere mellem 15.613 kr. og 23.632 kr. om måneden, hvor forskellen især skyldes antal timer, tillæg og anciennitet. Til sammenligning ligger en bartender lidt lavere, mens en SOSU-hjælper ligger et pænt stykke over.